Alfabeto 2.0: Færdigheder

Første nye funktion, vi gennemgår fra Alfabeto 2.0 er ‘Færdigheder‘.

Lad os lige ridse op, hvad det er, vi gerne vil med Alfabeto 2.0, inden vi går i dybden med Færdigheder:

  1. Alfabeto 2.0 skal gøre det endnu nemmere at outsource tekstarbejde.
  2. Tekstforfattere skal nemmere kunne vælge den rigtige opgave, hvilket i højere grad sikrer kunden det bedst mulige slutprodukt (Færdigheder).
  3. Minimere administrativt arbejde (Betalinger).
  4. Gør det nemmere for kunden at finde det rette match i en tekstforfatter (kriterier).

Hvad er Færdigheder?

Færdigheder er ét af de kriterier, som kunden kan vælge ud fra, når han/hun skal beslutte sig for en tekstforfatter. Færdigheder giver en indikation af tekstforfatterens kunnen og viden i forhold til opgavens krav.

Eksempel: Opgaven: Skriv en pressemeddelelse om Tømrervirksomhedens H.H. ApS’s 50 års jubilæum. Teksten skal bl. a. omhandle Tømrervirksomhedens arbejde og kunnen.

Tekstforfatter A har følgende Færdigheder: Computerspil, Copywriting, Korrektur, Gaming, 3D.

Tekstforfatter B har følgende Færdigheder: Pressemeddelelse, Korrektur, Industri.

Ud fra Færdighederne, vil Tømrervirksomheden H.H. ApS kunne sortere Tekstforfatter A fra, da vedkommende ikke umiddelbart har Færdigheder, der læner sig op ad opgavens kriterier.

Hvad med tekstforfatteren? Hvordan vælges Færdigheder?

Færdigheder hjælper selvfølgelig også tekstforfatteren. Forhåbentligt kommer eksemplet, der blev illustreret ovenfor, ikke til at finde sted. Færdigheder hjælper tekstforfatterne med at vælge opgaver, der matcher deres… ja, færdigheder. Det betyder i praksis, at tekstforfatterne byder ind på opgaver, som de ved, de kan stå inde for, hvilket for kunden betyder, at et godt slutprodukt er garanteret.

Vælg Færdigheder til din opgave (kunde): 

Screen Recording 2017-12-06 at 12.32 PM.gif

Vælg Færdigheder som tekstforfatter (gøres på ens Profil):

Screen Recording 2017-12-06 at 12.34 PM.gif

Færdigheder i praksis (tekstforfatter)

Når man som tekstforfatter bevæger sig rundt i Marked-delen for at finde nye opgaver, vil man hurtigt få øje på Færdigheder. Hvis en færdighed er markeret med orange indikerer det, at du (tekstforfatter) har angivet, at det er en færdighed, du har. Hvis en færdighed derimod er markeret med grå, er det en færdighed, du ikke har. 

Når du vælger at byde ind på en opgave, skal der gerne være flere færdigheder markeret med orange, end med grå, da det betyder at opgaven i høj grad er velegnet til dig.

Jeg er medejer af Alfabeto. Arbejder primært med produktudvikling, Kundehåndtering og PR. Og så elsker jeg at skrive om en hulens masse.

Leave a reply:

Your email address will not be published.

Site Footer