Alfabeto 2.2: Nyhedsbrev, nye login-muligheder og nyhed til tekstforfattere

Endnu en uge er gået, og det er derfor tid til nye opdateringer.

Som du muligvis er bekendt med, har vi hos Alfabeto valgt at outsource vores udvikling og grafiske arbejde til udlandet (Rusland og Armenien). Det kommer især vores mange brugere til gode henover Julen, for de holder ikke juleferie på samme måde, som vi gør. Derfor er der blevet knoklet alle dage i den forgangne uge, hvilket har resulteret i 3 større ting, og en masse småjusteringer.

Log ind med sociale medier

sociale medier

Selvom det i forvejen er utrolig nemt, både at logge ind, men også at oprette sig, da begge dele kun kræver e-mail + kode, ville vi gerne gøre det lidt nemmere. Derfor er det nu muligt at oprette sig som ny bruger, men også at logge ind, vha sociale medier.

Hvis du allerede har en bruger tilknyttet, kan du sagtens benytte denne mulighed, dog skal mailen, du bruger hos Alfabeto være den samme, som den du bruger på det sociale medie, du vil logge ind med. 

Tekstforfatter-tilmelding

Vi får rigtig mange ansøgninger fra tekstforfattere, og det er vi hjertens glade for. Det fortæller os nemlig, at vi har fat i noget af det rigtige. Af den grund besluttede vi os for at gøre oprettelsen teknisk nemmere.

Før var der for meget administrativt arbejde med at screene, oprette tekstforfatteren, give tekstforfatteren besked, m.v. Alt dette er nu automatisk, forstået på den måde, at når vi godkender en ansøgning, bliver tekstforfatteren automatisk oprettet, får tilsendt mail med angivelse af kode, og vupti, så er tekstforfatteren klar til at byde ind på opgaver.

Nyheder på bloggen

For ca. 14 dage siden gik vi i gang med vores nye blog. Den gamle kunne ikke længere opfylde vores behov, hvorfor vi valgte at starte fra scratch med blog 2.0.

Vi har nu fået “merged” den gamle blog med den nye, optimeret den til Alfabeto’s univers samt opsat mulighed for gæsteblogging og nyhedsbrevstilmelding.

Gæsteblogging er vigtigt for os, fordi vi gerne vil høre andre virksomheders historie. Vi vil gerne sprede kendskab til flere sider af iværksætteriet.

Vi bruger rigtig meget tid på at skrive vores artikler, fordi vi ønsker at der skal være noget at tage med fra dem. De skal ikke skrives for at skrives, men skrives for at blive læst, og måske brugt. Derfor vil det for os være fantastisk at vide, at der er nogle, der konsekvent følger med i vores skriblerier på bloggen, hvorfor vi har opsat muligheden for nyhedsbrev.

Jeg er medejer af Alfabeto. Arbejder primært med produktudvikling, Kundehåndtering og PR. Og så elsker jeg at skrive om en hulens masse.

Leave a reply:

Your email address will not be published.

Site Footer