Få højere CTR ved disse 5 tips til title tags

Title-tags spiller en stor rolle, når det kommer til CTR (Click through rate), men hvorfor? Jo, ser du, som mennesker fristes vi nemt. Derfor spiller title-tags en stor rolle, når du konkurrerer med øvrige hjemmesider om de besøgende.

I dette blogindlæg giver vi 7 tips til, hvordan du øger din CTR via bedre Title-tags.

Tal (de er nemme og fylder godt)

Et tal er altid sigende – oftest er det dét, vi leder efter, når vi læser noget “Hvor mange xx er sluppet fri?”  eller “xx borgere får rekordhøjt beløb tilbage i SKAT”. Tallet har det med at få titlen til at skille sig ud, fordi den kommer til at virke mere konkret og sigende om netop dét, du leder efter. Faktisk er vores hjerner “programmeret” til at lede efter elementer, der skiller sig ud og er konkrete for på den måde hurtigere at kunne skabe sig et overblik.

Så næste gang, du skal skrive en titel på eksempelvis et blogindlæg, overvej da at indsætte et tal – din CTR vil muligvis stige.

Længde; en kort, en lang

Når snakken går på SEO og title-tags er længden altid en hed debat. Den skal ikke være for kort, men heller ikke for lang, hvor det med al tydelighed ses at afsender bare vil have et bestemt keyword med i titlen… (husk på, at dine læsere er mennesker).

Hos Etsy gik man i gang med at optimere title tags, rigtig mange title-tags, fordi rigtig mange var alt, alt for lange, hvorfor de fandt ud af, at disse annoncer organisk ikke performerede ret godt. Resultatet skulle ende med, at alle disse title-tags, der var for lange skulle blive kortere, og faktisk endte det med, at annoncerne performerede bedre i organiske søgeresultater.

Lad os altså slå fast, at korte title-tags er en god idé. En længde på 50-60 ord, er hvad du bør stræbe efter. Ligeledes så sørg for, at få et godt keyword med i titlen – et keyword, som dem, du vil have ind på siden, indlægget, annoncen, o.lign. faktisk søger efter. På den måde vil de hurtigere finde netop dit link relevant.

Synonymer (er du sikker på. at dine besøgende søger på dét?)

Du skal huske på, at det er ikke er dig, der skal besøge dit blogindlæg, hvorfor det er essentielt at overveje hvad der egentlig søges på omhandlende dit indlæg. Lad os antage, at du har en affiliate-side kørende, hvor målet er at få folk til at downloade den nye taxa-app. Du skriver derfor et blogindlæg, hvor du giver tips til hvordan man nemmere og billigere kan køre i taxa i Danmark. Det er så vigtigt, at du har in mente, hvad dine besøgende rent faktisk leder efter, når de vælger at søge på ord, der får dit blogindlæg frem. Hvad er det, de vil? Lad os antage at de leder efter “billige taxaer, korte ventetider, hurtigt frem og tilbage”. Din titel kan altså laves om til “Kom hurtigt rundt med billig taxa og undgå lang ventetid“.

Der findes forskellige værktøjer, hvor du kan finde synonymer til dine titler. Her er et par stykker: Google Keyword PlannerSEMrush og Google Analytics. Du kan endda blot skrive synonymer i organisk søgning (Google) og få et indblik i, om de påtænkte synonymer bliver brugt af andre, for gør de, er der nok noget om, at de er en god idé at bruge.

Call to action (der skal ske noget, ikke?)

Det har ikke så meget med SEO at gøre, men det får helt klart dine potentielle besøgende til at reagere. Led dem til det, du ønsker, der skal gøres.

Når du bruger ord, der antyder, at den besøgende kan gøre noget vækker det interesse. En titel kunne eksempelvis være “Download en gratis e-bog om WordPress”. Det lokker. En række eksempler på ord, som kan bruges som CTA: køb, download, prøv, læs, lyt til, m.v.

Spørg for dem, og giv dem svarene

“Opsætning af WordPress” eller “Hvordan kommer du godt i gang med WordPress?” Den sidste virker mere dækkende og interessant – den vælger jeg. Sådan er det ofte, når man spørger for folk – man vækker en interesse hos dem. Man fortæller dem, at de gerne vil vide noget, derfor stiger din CTR på titler, hvor spørgsmål indgår.

Jeg er medejer af Alfabeto. Arbejder primært med produktudvikling, Kundehåndtering og PR. Og så elsker jeg at skrive om en hulens masse.

Leave a reply:

Your email address will not be published.

Site Footer