Tøm dit hoved for content-idéer

Noget af det sværeste ved at skrive, er at komme i gang. Hvad er det egentlig, man vil fortælle? Og hvordan får man det kogt ned til noget andre kan sluge?

Det er så nemt at inddrage udenomssnak, baggrundsstøj, skifte vinkel, m.v. Det at holde sig til noget konkret og udelukkende fokusere på dét, kan være utrolig svært.

I dette blogindlæg, vil jeg introducere værktøjet “jeg vil fortælle at”-sætningen, som hjælper dig med at få tømt hovedet for content-idéer og komme i gang med at skrive.

Jeg vil fortælle at..

Lad mig lægge ud med et eksempel fra dette blogindlæg: “Jeg vil fortælle, at du med denne sætning kan få tømt dit hoved for content-idéer“.

Det, der sker, når man laver denne øvelse, er at man hjælper sig selv med at holde fokus på det, det skal handle om. Jeg udelukker muligheden for at bevæge mig for meget ud af en tangent, men sørger for hele tiden at sværme omkring hvordan man kan tømme hovedet for content-idéer vha. denne sætning.

Faktisk er sætningen delt i 3, hvor første sætning “Jeg vil fortælle at….” skal fortælle hvad det overordnet er, du gerne vil ud med.

“Jeg vil fortælle, at man med en sætning kan tømme hovedet for content-idéer”

Med næste sætning skal vi finde årsagen hertil:

“Det vil jeg fortælle, fordi jeg oplever mange, som ikke kommer i gang med content, da de ikke kan finde ud af at komme i gang.”

Med den sidste sætning drager vi så en konklusion på, hvad det er blogindlægget, skal omhandle:

“Alt for mange virksomhedsejere kommer ikke i gang med content, fordi de ikke har de rigtige værktøjer til at hjælpe dem. Med Jeg vil fortælle at-sætningen, kan jeg ændre på dette.”

Som du kan se, medvirkede de 2 første sætninger til, at jeg blev helt skarp på, hvad det er jeg gerne vil med min tekst, og hvad den skal omhandle. Det er vigtigt at vide her, at konklusionen godt kan bestå af flere dele, som alle giver dig idéer til hvad blogindlægget kan indeholde – dette gør sig typisk gældende ved større emner.

Lad os tage et eksempel mere, hvor konklusionen består af flere dele:

“Jeg vil fortælle, at man med et anti-virus-program kan mindske risikoen for virus på sin computer.”

“Det vil jeg fortælle, fordi mange ældre mennesker kommer til at klikke på reklamer og andet skidt, der inficerer deres computere – og da de ingen anti-virus-program har, får det alvorlige følgere.”

Konklusion1: “Ved at oplyse ældre mennesker om muligheden for anti-virus-programmer kan vi nedsætte sandsynligheden for at vigtige dokumenter går tabt.”

Konklusion2: “Jeg vil oplyse ældre mennesker om muligheden for fjernelse af reklamer – og muligvis blokering af visse hjemmesider, som ældre mennesker kan have tendens til at falde i.”

Som det ses, så har jeg nu 2 konkrete konklusioner, jeg kan inddrage i mit blogindlæg, som er lavet på baggrund af de 2 første sætninger:

  1. En guide til og anbefaling af anti-virus-programmer, og eventuel hvordan det opsættes.
  2. Hvordan man fjerner reklamer på diverse hjemmesider med udvidelser til ens browser, og hvordan man blokerer hjemmesider, der snyder med falske præmier o.lign.

Ved blot at bruge 2 sætninger og derudfra drage en konklusion, eller flere, har jeg nu en perfekt idé til mit næste blogindlæg.

 

 

Jeg er medejer af Alfabeto. Arbejder primært med produktudvikling, Kundehåndtering og PR. Og så elsker jeg at skrive om en hulens masse.

Leave a reply:

Your email address will not be published.

Site Footer